Efterfødselsmassage

Vi tilbyder efterfødselsmassage i klinikken i Aarhus. Vi er uddannede jordemødre og tager derfor altid udgangspunkt i dig, din fødsel og din barsel.

At have båret og født et barn er for alle kvinder en helt særlig periode fyldt med mange glæder, tanker og måske bekymringer. Desuden er graviditet, fødsel og barsel en naturlig belastning for kroppen. Mange timer med amning eller madning af baby og manglende nattesøvn sætter spor i kroppen, og for mange resulterer det i ømme skuldre, nakke, ryg og bækken. Følelserne kan sidde helt uden på kroppen, og nogen føler sig udmattede i barselsperioden. Massage er smertedæmpende og afstressende, og for en barslende mor kan massage lindre og give tiltrængt velvære, afslapning og energi-boost.

Hvorsdan foregår efterfødselsmassage

Massagen vil altid indledes med en kort samtale, hvor vi finder ind til dine behov og ønsker til massagen. Da vi er jordemødre, vil vi spørge ind til, hvordan du har det, og hvordan din fødsel og evt. ammeforløb er gået. Herefter vil du få en helkropsmassage tilpasset efter dine behov. Der bruges blide men faste strøg, som kan varieres efter dit ønske.

Da efterfødselsmassage er en udvidet jordemoderkonsultation, yder ”danmark" tilskud.

Fordele ved efterfødselsmassage

  • Afspænder kroppen
  • Mindsker stress
  • Mindsker smerter
  • Udskiller bl.a oxytocin, som er kroppens eget kærlighedshormon (får os til at føle velvære og tilknytning)
  • Giver fornyet energi
  • Kan muligvis gavne ammeforløbet

Efterfødselsmassage kan (evt. i kombination m akupunktur) bl.a. afhjælpe

  • Følelsen af underskud
  • Væske i kroppen
  • Smerter i nakke, ryg og skuldre
  • Hovedpine
  • Søvnløshed
  • Ammeproblemer
  • Ischiassmerter
  • Praktisk info:

    Hvad med baby?
    Du er velkommen til at medbringe din baby. Vi kan placere den lille lige i nærheden af dig, og du må også gerne amme samtidig med, at der masseres. Der ydes ikke refusion, hvis massagen ikke kan gennemføres pga. en urolig baby. Ønsker du at kunne give dig helt hen til massagen, er det en god idé at lade den lille blive hjemme eller tage en hjælper med, som kan passe den lille, imens der gives massage.

    Hvor meget:
    Der sættes en time af til samtale og massage. Selve massagen varer ca. 40 minutter. Alle mødre (uanset barnets alder) er velkomne til efterfødselsmassage.

    Efterfødselsmassage kan kombineres med akupunktur. Tillæg: 150 kr. Send os en mail på kontakt@barriga.dk, hvis du ønsker at kombinere behandlingerne.

    Da efterfødselsmassage er en udvidet jordemoderkonsultation, yder ”danmark" tilskud.
    Sygeforsikring danmark, yder tilskud til ammehjælp
    Er du medlem af Sygeforsikringen "danmark"?
    Sygeforsikringen "danmark" yder tilskud til efterfødselsmassage, når betingelserne for tilskud er opfyldt.